En rigtig dårlig oplevelse med BJ
Af Pige på 15 årJeg har lige givet mit første bj og jeg synes ikke det var en god oplevelse. Jeg vidste jeg var klar og det begyndte også godt men sluttede ikke godt. Jeg havde instrueret drengen på forhånd. Jeg fortalte det var mit første og han skulle lade mig selv styre det for jeg var jo usikker. Han måtte altså ikke røre mig men jeg skulle helt selv have styringen. Og så sagde jeg flere gange til ham at han skulle sige til i god tid hvis han mærkede han skulle komme for jeg var ikke klar til at at tage det i munden endnu. Det gik også godt i starten og det var rart for mig og var lettere end jeg regnede med men pludslig tømte han sig i min mund. Jeg blev sygt forskrækket og hostede og spyttede og følte jeg var ved at blive kvalt og kom til at sluge noget af det. Jeg var sur og ked af det og skældte ham helt vild ud bagefter. Han sagde undskyld men det hjalp jo ikke på oplevelsen. Det kan ikke passe at en dreng ikke kan mærke når han skal komme! Jeg er faktisk kommet i tvivl om jeg nogensinde vil give bj igen. Er der mon andre der har oplevet bj så dårlig første gang.
Svar
Hej med dig og tak for dit spørgsmål.
Vi er virkelig kede af, at du har haft sådan en ærgerlig oplevelse, og kan godt forstå at du er frustreret over det.
Det lyder jo egentlig som om du gjort alt det rigtige, og været meget tydelig omkring dine egne grænser, og om hvad du havde lyst til. At han så ikke har respekteret det, er jo bare virkelig dårlig stil, og super synd for dig,
Vi bliver nysgerrige på, om det er en du er i en fast intim relation med. I så fald er det jo meget vigtigt at få snakket sådan nogle ting rigtig godt igennem. Så kan han forstå at det slet ikke var i orden, og at det ikke gentager sig. Du forklarer også at du blev ked af og skældte ham ud bagefter. Det er mega sejt! Virkelig godt at du sagde fra.
Hvis det ikke er en, du på nogen måde har lyst til at se igen, er det selvfølgelig mindre relevant at få reddet trådene mere ud. Du har jo fortalt ham at det ikke er i orden.
Det kan selvfølgelig godt være, at han er blevet meget overvældet og fuldstændig har glemt hvad det egentlig var du fortalte ham. Det kan vi jo ikke udelukke. Hvis han oprigtigt var ked af det, kan det jo godt være, at han egentlig gerne ville respektere dine grænser, men bare blev revet for meget med.. Men det er stadig ikke i orden.
Det er så træls, når nogen ikke respekterer de rammer man har sat op – og vi kan godt forstå at du bliver afskrækket fra at give bj’s igen.
Det er heldigvis ikke alle drenge der er ens, og så er det altså også helt okay at fortælle at man ikke har lyst til at give bj’s overhovedet – eller i hvert fald til du kender personen bedre, og føler dig sikker på at han respekterer dine grænser. Men kun hvis DU har lyst til det!
Det kan nemlig være super rart at give oralsex til sin partner – så det er bare rigtig synd for dig, at du har haft den oplevelse.
Vi vil slutte af med at sige, at der desværre med 100% garanti er nogen der har haft en lige så dårlig oplevelse som dig. Du er i hvert fald ikke alene.
Vi håber du kunne bruge dette svar til noget
Du er også altid velkommen til at chatte med os eller ringe på 70 20 22 81
Vi har åbent alle hverdage fra 15-19
Mvh Privatsnak.