Jeg er usikker på mine tænder

Af Pige på 16 år

jeg vil gerne have rettet mine tænder, men da der ikke er noget galt med mit bid og det kun skal rettes af æstetiske årsager, vil kommunen ikke betale og jeg står selv med regningen sammen med mine forældre. mine tænder er min største usikkerhed, og det vil betyder alverden for mig at få dem rettet. Men prisen for det er rigtig høj, men flotte tænder kan for mig, ikke gøres op i penge. og det er nemt og sige, når regningen er til mine forældre og de har ikke pengene. er det for meget at be om? burde jeg selv prøve at betale noget af regningen, hvis jeg nu får et job, jeg kunne pante, jeg kunne sælge nogle af mine ting, bruge lidt af min børneopsparing. har du gode råd til at tjene penge? eller bare råd generelt?


Svar
Hej og tak for dit spørgsmål.

Det er meget normalt at have noget ved sin krop og sit udseende som man er usikker omkring. I dit tilfælde er det dine tænder, som kan være svært og dyrt at gøre noget ved. Du vil gerne have råd til, hvorvidt du kan bede dine forældre om at betale for retning af dine tænder og om du selv skal hjælpe økonomisk. Det er svært for os at give direkte rådgivning til dette, da vi ikke præcist ved, hvad det er ved dine tænder, du er usikker på og dermed hvor invasiv en retning af dine tænder, du leder efter. Er det bøjle, bideskinne, In-liner (gennemsigtig bøjle)?

Det vi dog vil pointere er, at det er meget forståeligt at man gerne vil prøve at rette til, der hvor man er usikker på sig selv. I vores samfund lever der visse kropsidealer til, hvordan man 'bedst muligt' ser 'perfekt' ud, og disse omhandler også, at man skal have helt flotte, lige, hvide tænder. Som du selv skriver vil du have rettet dine tænder af æstetiske årsager, så det er bare vigtigt at være opmærksom på, hvor de æstetiske årsager kommer fra og af. Evt. overvej om du selv ville have lyst til at bruge tiden og energien på at spare op til at betale hele beløbet for at få rettet dine tænder til. Derudover vil vi dog også sige, at det er helt i orden gerne at ville have rettet sine tænder til, og hvis det er noget, du virkelig går og tænker over og brænder for, vil vi råde dig til at sætte dig ned med dine forældre, så I kan få snakket om, hvad I tænker om de muligheder I har. Både så du kan få ydret, hvorfor du gerne vil have rettet dine tænder, men også så du måske kan høre, hvad dine forældre tænker om det.

Vi håber du kan bruge vores svar. Hvis du har flere spørgsmål eller andet er du velkommen til at skrive ind til os igen eller gøre brug af vores chat eller telefon (70202281) i hverdage fra 15-19. 

Mvh, Privatsnak xx20
Gå tilbage til brevkasse