Er det ulovligt hvis en 14-årig og 28-årig har "seksuel kontakt" men ikke direkte sex, hvis den 14-årige accepterer det og har det okay med det?
Af Pige på 14 årEr det ulovligt hvis en 14-årig og 28-årig har "seksuel kontakt" men ikke direkte sex, hvis den 14-årige accepterer det og har det okay med det?
Altså ikke sex, men kun røre, gnide og kysse?
Svar
Hej med dig og tak for dit spørgsmål!
Ja, det er ulovligt. Alle former for seksuel kontakt mellem en der er under 15 år og en der er over 15 år, er forbudt. Det er nogle love der er til for at beskytte børn og unge fra at blive seksuelt udnyttet. Tilbage i 2022 vedtod folketinget en tilføjelse der gør, at det ikke længere hedder 'seksuel kontakt med en mindreårig', men derimod bliver defineret som en voldtægt hvis den ene part er over 22 år. Det vil sige, at den 28-årige i dit tilfælde, ville være skyldig i en voldtægt. Det kan måske lyde voldsomt i dine ører, men det er vigtigt for os at vi udpensler alvoren for dig. Du kan læse mere om reglerne for seksuel kontakt og alder lige her på vores hjemmeside: https://www.sexlinien.dk/emneside-rettigheder-og-overgreb/seksuel-lavalder?mode=detail&RowId=SID=115670
Derudover er det vigtigt for os at fortælle dig, at der ikke er noget unormalt eller mærkeligt i at du kan have lyst til at røre, gnide eller kysse med vedkommende. Det er helt naturligt at opleve, at du kan føle dig tiltrukket og mærke en seksuel nysgerrighed. Men indtil du er fyldt 15 år, så er det altså strengt ulovligt.
Vi vil meget gerne snakke med dig hvis du får behov eller lyst til det. Vi er tilgængelige på telefonen og chatten alle hverdage ml. 15 og 19. Vores telefonnr er: 70 20 22 66.
Venlig hilsen
Privatsnak
10