Er kondom sikkert?

Af Pige på 15 år

Hej Jeg er lidt forvirret over noget. Når man spørg om et kondom er et sikkert præventionsmiddel får man svaret at det er 97% sikkert, men der forstår jeg så ikke om det betyder at 3 ud af 100 kvinder som har samleje med kondom bliver gravide alligevl? Eller er det kun hvis der går noget galt at man kan risikere at blive gravid? Hilsen en forvirret pige


Svar
Hej med dig!

Godt spørgsmål. Som du selv siger, er det rigtigt, at man i praksis ser, at hvis 100 kvinder bruger kondom som prævention i et år, så bliver 3 i gennemsnit gravide alligevel. Men i det tal gemmer sig en masse usikkerheder – fx hvor ofte man har sex, om man bruger kondomet korrekt og om man husker det hver gang man har sex. Kondom er teoretisk set en rigtig sikker præventionsmetode, så det er brugsfejlene, som gør den mere usikker. Derfor skal man være opmærksom på, at man husker det hver gang, sætter det på fra start af, være opmærksom på at det ikke glider af og at det ikke går i stykker. Man skal derfor ikke føle sig usikker ved at bruge kondom til at beskytte mod graviditet. Hvis man opdager, at det fx er gledet af eller gået i stykker, så kan man overveje at bruge nødprævention, hvis man vil være endnu mere sikker. Men det er der ingen grund til, hvis man bruger det korrekt – for så er det altså en af de sikreste præventionsmetoder.   

Det andet gode ved kondomer er, at det er den eneste præventionsform, som også beskytter som seksuelt overførte sygdomme. 

Vi håber, at det var svar på dit spørgsmål. Ellers er du meget velkommen til at skrive til os på chatten, eller ringe til os på telefon 70202266. Vi har åbent aller hverdage fra kl. 15-19.

Venlig hilsen
Sexlinien XX131    
Gå tilbage til brevkasse