Der er helt sikkert masser af gode ting du kan gøre for jeres relation, og ud fra det du fortæller, lyder det som om du allerede gør en masse godt for din søn. 
Ja, din søn er kommet ind i pubertetsårene, og der sker en masse som man ikke er forberedt på. Kroppene begynder at udvikle sig i øst og vest. Pludselig ligner alle ikke hinanden længere, og nye fællesskaber opstår med nye interesser. Og ligesom nogle er langt fremme i bussen, og slet ikke kan vente med at prøve alt hvad der kan prøves, så er andre mere observerende og tænksomme inden de kaster sig ud i noget helt nyt. 
- Det vi prøver at sige er, at forandringerne kommer til din søn, både omkring ham og indefra, uanset hvad. Men, hvad de forandringer betyder for ham, og hvilke spørgsål han stiller til dem ved vi ikke. For det afhænger også af hvem han er, personligt, og i relation til andre. Det lyder til at han trives og at I har en fed relation. Og det danner jo en god grobund for, at han kan tage imod forandringerne i sit tempo, med støtte fra dig. 

Det vi tænker du især kan gøre, er at holde fast i jeres fortrolighed. Du behøver ikke at presse ham ind på samtaler om sex og kroppen, hvis han bøjer af, når du prøver. I puberteten begynder unge at udvikle mere behov for privatliv i deres relation til forældre. Så, uanset om det er fortrolighed om fodbolden, eller om skolen, eller vennerne, så opbygger i jeres gensidige tillid ved at fortsætte jeres snakke om, hvad han har på hjerte når I er sammen. Det kan være at han lige skal tygge på noget han har oplevet eller hørt fra andre, inden han deler det med dig. 
Og hvis du gerne vil åbne nogle nye emner op i jeres samtaler, så kan du prøve at tage fat i noget om puberteten i al almindelighed. F.eks. er der nok begyndt at ske ting og sager med kroppene på fodboldholdet. Nogle bliver pludselig højere, hurtigere, stærkere - eller stemmer der går i overgang. Nogle bliver måske mere aggresive til tider og andre begynder at gå meget op i, hvordan de ser ud og hvad tøj de går i. Hvis din søn kommer i tale om nogle af de ting, så lad ham fortælle og stille dig spørgsmål på sin egen måde. Giv ham god tid til at fortælle og så kan du prøve at vise ham at du synes det er spændende at høre, hvad han oplever og tænker. Du kan jo også tilbyde ham at dele minder fra din egen tid i puberteten. Hvis du selv tør dele noget, så tør han måske også senere hen. 

Og angående seksualitet og hvem der er interessante for din søn, så kan du snakke med ham om kærlighed og forelskelser som noget der kan opstå imellem alle. 
Og hvis han fortæller om at nogle fra holdet taler dårligt om homoseksualitet, så kan du stå på mål for at kærlighed er kærlighed, og hvis man er ude efter andre er det nok fordi man selv er bange for at blive dømt ude. 
Puberteten er også en tid hvor man kommer ud for at "slå sig" i sociale fællesskaber. Føle sig alene, eller forkert - det er så almindeligt. Og selvom det kan være hårdt som forældre, at være fyldt op af bekymring og omsorg for sit barn, så tænker vi at børn har godt af at møde verden så godt de kan på egen hånd, og bruge deres familie og netværk til at støtte og bekræfte dem. Du kan sikkert selv tænke tilbage på perioder i din livshistorie, hvor du følte dig alene og presset. Og igen, det lyder som om at din søn trives, og han har en far som vil ham det bedste og gerne vil være der for ham, når han skal bruge ham. 

Du kan se mere om råd til forældre ved at klikke på dette link. 
 

Vi håber at svaret kan hjælpe dig. Du er velkommen til at kontakte vores rådgivning på chat eller telefon. 
Vi har åbent alle hverdage fra kl. 15-19.
Hilsen Privatsnak XX109