Er det forkert at tænde på folk på sin egen alder?

Af Pige på 15 år

Når jeg ser porno bruger jeg for det meste twitter til at finde det, men jeg var så uheldig at finde noget slags børneporno den anden dag. Det lignede at de havde fået ai til at gøre sådan man kunne se unge pigers nøgne kropper. Så altså det var bare piger fra 13-17 år lignede det som nøgne. Jeg synes det er forkert men må indrømme at jeg blev lidt tændt. Er det forkert at tænde på folk på sin egen alder? Eller er det først forkert og pædofilsk når man som ældre (20 år+) tænder på yngre? Altså jeg tænder ikke på folk yngre end mig men folk på min egen alder.


Svar
Hej med dig,

Tak for dit spørgsmål, som vi er glade for, at du stiller, da pædofili er et emne, som er vigtigt, at være rigtigt informeret om.

Til at starte med er det vigtigt at få sagt, at alt pornografisk materiale, hvor børn under 18 år optræder, klassificeres som børneporno. Det kan være strafbart at se - også selvom det er animeret eller AI-produceret. Vi skriver det, så du ved det til fremtiden, selvom du jo kom til at se det ved en fejl.
 
Når det er sagt, er det ikke forkert, at tænde på folk på sin egen alder. Pædofili er, når man som voksen tænder på børn. Det er ikke i sig selv ulovligt, at være pædofil, men det er ulovligt, at handle på seksuelle lyster, der retter sig mod børn, når man er voksen.
Når man selv er 15 år og føler lyst til andre på næsten samme alder, er man ikke pædofil. Og man skal ikke være bange for at være det. Det er kun, hvis ens seksuelle lyst ikke ændrer sig i takt med, at man selv bliver voksen, at man behøver bekymre sig.
 
Opsummeret så er seksuelt indhold på nettet, der omhandler folk under 18 år, ulovligt. Dog er der intet i vejen med, at du bliver tændt af folk på din egen alder, det er helt normalt. Vi håber, at du kunne bruge svaret her. Du kan læse mere om, hvad pædofili egentlig betyder på vores hjemmeside her.
 
Hvis du har brug for at tale mere, er du altid velkommen til at skrive ind igen, eller at ringe til os på hverdage mellem 15-19 på tlf: 70 20 22 81.
 
Mange hilsner
Privatsnak (XX11)
Gå tilbage til brevkasse