Tanker om døden
Af Pige på 13 årJeg er ubeskriveligt bange for at dø. Jeg ved godt det lyder sygt. Men bare tanken om jeg ikke er ung for evigt, jeg dør. Og der er intet overhovedet. Jeg bliver ved med at tænke over det og jeg bliver så ked af det. Det samme med mine forældre. Jeg tror seriøst ikke jeg kan leve når de dør. Jeg ved slet ikke hvad jeg skal gøre af mig selv. Tanken om at blive gammel og dø. At der bare ikke er noget mere. Man har brugt det hele op og nu er det slut. Er der noget jeg kan gøre for at tænke mindre over det eller gøre tanken mindre slem?
Svar
Hej med dig
Det er normalt at have bekymringer om døden eller ens nærmestes død. I perioder kan de tanker fylde mere end andre perioder, og det er meget menneskeligt. Nogle gange hjælper det at dele ens tanker med nogen. Det kan f.eks. være dine forældre eller en veninde. Nogle gange hjælper det at høre, hvad andre tænker om døden og hvordan de forholder sig til den.
Du kan evt. også skrive dine tanker på et stykke papir. Hvad er det som fylder for dig? Er det usikkerheden, om at du ikke ved, hvad der kommer til at ske efter døden? Er det bekymringen for hvad der vil ske med dine pårørende omkring dig? Tag gerne et stykke papir og skriv, alt hvad du kommer til at tænke på.
Når det er sagt, er det ikke almindeligt at tankerne fylder så meget, at du får det svært ved at udføre dine dagligdagsaktiviteter. Hvis det er tilfældet, kan det være en god ide at tale med en psykolog.
Vi håber dette var svar på dit spørgsmål. Du er altid velkommen til at kontakte os igen på chat eller telefon alle hverdage fra 15.00-19.00 på nummeret 70 20 22 81.
Med venlig hilsen
Privatsnak
XX134