Hvordan spørger man om man skal være kærester?

Af Pige på 12 år

Hej brevkasse! Jeg vil gerne spørge en dreng om vi skal være kærester, men jeg har absolut INGEN ide om hvordan man gør?! Skal man sige noget inden eller skal bare bare spørge “skal vi være kærester?” Sådan direkte? Og er det mærkeligt hvis man spørger over beskeder? Vh Pige på 12


Svar
Hej med dig
Man kan spørge om man skal være kærester, på rigtig mange måder. Man kan sagtens spørge ”skal vi være kærester?”, men det vil måske være rarest for jer begge hvis I er alene og lige har haft lidt tid til at snakke inden. Ofte handler det meget om situationen og hvordan stemningen er. Du kan få samtalen i den retning ved f.eks. at spørge lidt indirekte om, ham du gerne vi være kæreste med, kunne tænke sig at have en kæreste. Så kan du høre hvad han svare og I kan snakke lidt generelt om kæresteri, inden du selv spørger. Du kan prøve at mærke efter i maven hvad der føles rigtigt, selvom man tit kan være nervøs. Det er i hvert fald super sejt at turde spørge en anden om man vil være kærester.
Vi håber at svaret kan hjælpe dig. Du er velkommen til at kontakte vores rådgivning på chat eller telefon på 70 20 2281.
Vi har åbent alle hverdage fra kl. 15-19.
Rigtig meget held og lykke! Hilsen Privatsnak XX18
Gå tilbage til brevkasse