Er der forskel på størrelsen af klitten?
Af Pige på 12 årVil bare godt spørge om der er forskel på klitters størelse? Altså jeg kan jo godt mærke min men synes faktisk næsten ikke jeg kan se den. Men min veninde har en megen tydligere klit. Det er næsten som sådan en lillebitte ært eller noget. Er del almindligt de kan være så forskelige?
Svar
Hej med dig og tak for dit spørgsmål.
Det helt korte svar er ja! Der er forskel på størrelsen af klitoris. Det kan både variere fra person til person, men klitoris vokser også i løbet af livet.
Det er faktisk kun en lille del af klitoris man kan se. Inde langs kønslæberne ligger der to ” ben” af klitoris, som så mødes over skeden, og stikker frem. Du kan forestille dig den som et omvendt ”Y”. Derfor er det også meget forskelligt, hvor meget af klitten der stikker frem. Det kan også afhænge af hvor meget hud man lige har, der dækker den.
Det er ikke på nogen måde bedre, at have en større eller en mindre klit. Den kan præcis det samme. Nogen vil dog opleve, som du beskriver at den kan være lidt sværere at se, hvis den er lidt mindre, eller der ikke er så meget af den der stikker frem.
Men ja, det er helt normalt at der kan være stor forskel på størrelsen af klitten. Så både dig og din veninde er helt normale.
Hvis du vil vide mere, er der her et link til vores emneside om klitoris på hjemmesiden: https://www.sexlinien.dk/emneside-piger-kvinders-kroppe/klitoris
Vi håber du kunne bruge svaret til noget.
Du er også altid meget velkommen til at chatte med os eller ringe på 70 20 22 66. Vi har åbent alle hverdage fra 15-19.
Mvh Sexlinien
Xx21