Vil gerne springe ud
Af Pige på 14 årVil gerne komme ud til min veninde. Jeg kan godt lide piger men er i tvivl om jeg kan drengede. Jeg vil gerne sige det til hende (er ikke ude hos nogen andre) men ved ikke lige hvordan man gør? Jeg vil gerne snakke like face to face om det
Svar
Hejsa!
Vi har nok ikke så meget nyt at tilføje, da det ikke lader til at din situation har ændret sigJ
Vi kan virkelig godt forstå, at det er svært at springe ud – det er det desværre tit. Og det er okay. Du kan jo prøve bare at snakke med din veninde om seksualitet generelt – og i den forbindelse fortælle hvordan du selv har det. Hvis det er rarest, kan du gøre det hvis det lige passer ind, og dreje samtalen i den retning. Men det er altså også helt okay at sige til sine gode venner, at man har behov for at fortælle dem noget. Og så ”bare” sige det! Så kan i have en rigtig god samtale om det hele bagefter, men nogle gange er det nemmere at få den store ting sagt hurtigt, så man ikke kan ombestemme sig midt i samtalen.
Din veninde kommer ikke til at tænke anderledes omkring dig, fordi du er jo stadig det menneske som hun er veninder med. Det ændrer din seksualitet slet ikke på, og det er vi sikre på at din veninde også godt ved. Det gør sikkert kun jeres relation endnu tættere, fordi hun også vil være glad for at du deler noget så vigtigt om dig selv med hende. Vi tænker at, det må være fordi hun betyder meget for dig, at du gerne vil have hun ved det.
Ellers henviser vi til de forrige brevkasse-svar.
Mvh Privatsnak xx21