Tanker om min kat
Af Dreng på 16 årjeg har mærkelige tanker om mine dyr og jeg er afskyet af mig selv men jeg kan ikke styre mig når jeg piller ved mig selv tænker jeg på min kat hvad skal jeg gøre
Svar
Hej med dig
Tak for dit spørgsmål. Vi kan sagtens forstå, hvis det er frustrerende for dig.
Nogle mennesker har seksuelle tanker om dyr, fordi man er nysgerrig og ikke har andre at prøve at have sex med. Vi ved ikke, om du har prøvet at have sex med et andet menneske før, og om det måske kunne være en nysgerrighed omkring sex generelt, der spiller ind? Tit kan man også have forbigående seksuelle tanker om et eller andet, som forsvinder lidt af sig selv igen med tiden – evt. når man får mere seksuel erfaring, og bliver klogere på sin seksualitet. For andre er det en mere grundlæggende seksuel tiltrækning og ikke bare noget, de har, fordi de ikke har en partner. Hvis det er tilfældet, og man føler, at man har svært ved at styre det, så kan man søge sexologisk hjælp. Man kan også få en henvisning til sexolog igennem egen læge, så man ikke selv skal betale for det.
Sex med dyr rummer en sundhedsrisiko, da dyr ofte har bakterier, parasitter og sygdomme, som de kan overføre til mennesker. Mennesker kan også overføre deres sygdomme til dyr. Siden 2015 har vi i Danmark haft en lov, som gør det ulovligt at have sex med dyr. Det er altså strafbart at have seksuel omgang eller udøve seksuelle handlinger mod dyr - uanset om dyret bliver fysisk skadet eller ikke bliver det.
Det er ikke ulovligt at se på dyreporno, eller have dyreporno liggende på sin computer i Danmark. Og man må jo også fantasere, om det man vil – det skader ingen. Men det vi også ved er, at man ved at dyrke en specifik seksuel tanke tit kan forstærke den. Derfor kan det hjælpe, at man i stedet distraherer sig selv eller fx undersøger andre sider af sin seksualitet, hvis man føler, at man tænder på noget, som man ikke har lyst til. Det kan være, at du opdager nogle helt nye ting, som tænder dig, og som du i stedet kan tænke på, når du onanere.
Vi håber, du fik svar på dit spørgsmål. Du er altid meget velkommen til at kontakte os igen, enten her på brevkassen eller via vores chat eller telefon 70202281. Vores åbningstider er alle hverdage fra 15-19.
Med venlig hilsen
Privatsnak, xx131