Stive brystvorter

Af Pige på 14 år

Det er bare et lille hurtigt og dumt spørgsmål, bare fordi jeg er nysgerrig. Mine brystvorter bliver kun stive ved sexuel berøring (dreng eller pige). Min venindes bliver også hårde ved sexuel berøring men også hvis hun fx fryser meget. Det sker aldrig hos mig, uanset hvor meget jeg fryser. Hvordan kan det være at pigebryster reagere så forskelligt? Ved godt det nok er et fjollet spørgsmål.


Svar

Hej og tak for dit spørgsmål,


Det er helt rigtigt, at brystvorter kan blive stive både ved seksuel berøring og ved kulde. Når brystvorter bliver stive skyldes det, at der strømmer blod ud i dem - det er faktisk det samme der sker, når man får gåsehud.

Der kommer både blod ud til de områder på kroppen, som er følsomme over for berørring og dem som fryser. Hvornår end brystvorter bliver lige nøjagtig bliver stive er forskelligt fra person til person. Nogle personer er mere følsomme end andre på og omkring brystvorterne - det er måske på grund af den forskel at din venindes brystvorter bliver stive, hvis hun fryser. Vi har ikke nogen forklaring på, hvorfor den forskel eksisterer - det er simpelthen bare fordi menneskers kroppe er forskellige, ligesom folk har f.eks. forskellige hårfarver og højde.


Vi håber, at det var svar på dit spørgsmål. Eller skal du være meget velkommen til at skrive til os på chat eller ringe på 70 20 22 81. Vi har åbent alle hverdage mellem 15 og 19.

Privatsnak, xx140
Gå tilbage til brevkasse