Vokser man også nede ved skeden når man er gravid?

Af Dreng på 20 år

Jeg har et spørgsmål som jeg ikke håber er for dum, men jeg så en pige der var gravid, så er mit spørgsmål om det kan passe at det også vokser og bliver større nede ved skeden også, da jeg synes hun også var bliver lidt større der nede uden på bukserne?


Svar
Hej og tusinde tak for dit spørgsmål, som på ingen måde er for dumt! Det er blot godt du er nysgerrig. Mange kvinder tager på i vægt i forbindelse med deres graviditet, og en del af vægten fordeler sig ikke kun på maven og tæller barnet som de bærer på. Mange kvinder vil også opleve at få større hofter, lår, bredere numse osv.  Hvis man tager på, kan fedtet også sætte sig på den del af kvindes underliv som vi kalder venusbjerget. Det er den del hvor der gror pubeshår, og som hos nogle kvinder godt kan bestå af en del fedt, sådan så det buler lidt ud. Derfor kan det være at det er kvindes venusbjerg du har lagt mærke til. Skeden er nemlig det hul der er inde i kvinden, og som man ikke kan se uden på. 

Vi håber du fik svar på dit spørgsmål, og ellers er du meget velkommen til at skrive igen. Du kan også ringe til os på telefonnummer 70 20 22 81, eller chatte med en rådgiver via vores hjemmeside. Vi har åbent på alle hverdage fra kl. 15-19. De bedste hilsener Privatsnak
Gå tilbage til brevkasse