Udtryk for kærlighed og sex
Af Pige på 12 årJeg prøver og få styr på alle de der udtryk om kærlighed og sex og alt muligt. De andre i klassen snakker om at kysse og snave som om det er lidt forskekelig ting. Selvom jeg trode det lidt var det samme. Har forstået at snave vidst er mere end at kysse men er det så noget med tunge eller noget? Jeg vil helst ikk virke dum ved og spørge de andre.
Svar
Hej. Tak for din henvendelse.
Du er bestemt ikke dum! Der er mange udtryk om det med kærlighed og sex og man får nærmest et helt ny ordforråd, når man kommer i puberteten. Det kan være svært at finde rundt i. Det er godt at du skriver herind for at få svar på dine spørgsmål.
Det er helt rigtigt forstået, at snave kan betyde et dybere eller vådere kys, ofte med tungen og nogle gange også med berøring på kroppen. Ord kan skrifte betydning. For nogle betyder det at kysse måske også, at det er med tungen. Derfor kan det være svært at blive klog på, og man bliver nogle gange nødt til at spørge, for at være sikker på hvad den anden mener. Nogle ord kan du søge frem her på vores hjemmeside eller på internettet og læse om betydningen, hvis det føles pinligt at spørge.
Det kan hjælpe at huske på, at dine venner ofte har det ligesom dig. Hvis du er i tvivl om, hvad et ord betyder, er der nok også andre, som er i tvivl. Derfor er der ofte mange som får noget ud af det, hvis man har mod til at spørge åbent indtil det, man ikke kender til.
Vi håber at dette er svar på dit spørgsmål. Du er altid velkommen til at skrive igen eller kontakte os på chat eller telefon alle hverdage fra 15.00-19.00 på nummeret 70 20 22 81.
Med venlig hilsen
Privatsnak
XX138