Vi slikker altid hinanden

Af Pige på 15 år

Jeg har tidligere været kæreste med en dreng men nu har jeg altså fået et forhold til en veninde. Vi slikker altid men ved ikke om det er fantasiløst? Jeg slikker fx først hende, det tager måske et kvarter eller noget, så kommer hun. Så bytter vi så hun slikker mig og det tager måske også et kvarters tid. Jeg føler mig lissom hjemme og sikker og tryg når jeg ligger med hovedet mellem hendes ben og jeg tror det er det samme med hende. Tænker i det lyder meget ensformigt og træls altid at gøre det samme? Burde vi afprøve nogen grænser og forsøge os med noget andet? Kan godt være vi er lidt fantasiløse og usikre.


Svar
Hej. Tak for din henvendelse.

Det lyder rigtig dejligt at I nyder at have oralsex med hinanden. Mange unge kan have tendens til at sammenligne sig med andre og ”konkurrere” om det seksuelle man har prøvet. Det kan komme til udtryk ved lege som ”Jeg har aldrig” og kan give anledning til at tro, at det er bedre, at have prøvet meget forskelligt. Sex handler om mange ting men ofte om nydelse og intimitet. Det lyder det som om, at I har med hinanden. Du skriver at du føler dig sikker og tryg og hjemme med hovedet mellem din venindes ben. Det lyder rigtig dejligt og værdigfuldt.

Føler I jer selv kedelige eller er I tilfredse med jeres sexliv? Taler I om jeres fantasier og forventninger til sex? Hvis I ikke er tilfredse, er der så noget, som holder jer tilbage fra at prøve noget nyt? Der er ikke noget man ”burde” når det kommer til sex. Man er ikke kedelig, fordi man kun dyrker oralsex på samme måde. I skal kun gøre lige dét, I har lyst til, så længe I begge har lyst.

Vi håber dette er svar på dit spørgsmål. Du og din veninde er altid velkomne til at skrive igen eller kontakte os på chat eller telefon alle hverdage mellem 15.00-19.00 på nummeret 70 20 22 81.

Med venlig hilsen
Privatsnak

XX138
Gå tilbage til brevkasse