Orgasme uden udløsning

Af Dreng på 15 år

Hej jeg er en 15 årig dreng. Jeg har onaneret siden jeg var 14 og jeg før en orgasme hver gang men promeblet er at der ikke kommer noget sperm ud. Jeg er ret bange for at det er en sygdom eller lignedne


Svar
 Hej. Tak for din henvendelse.

Det er almindligt i starten af puberteten at man ikke får udløsning sammen med orgasme. De fleste drenge får deres første udløsning når de er mellem 13 – 15 år. Det er derfor ikke bekymrende at du endnu ikke får udløsning sammen med orgasme.

Du kan være opmærksom på hvordan din krop ellers udvikler sig. Om du ellers vokser i højden, får hår i skridtet og under armene og de andre kendetegn på pubertet. Hvis du endnu ikke har fået udløsning når du er blevet 16 år, er det en god idé at tage forbi din læge. Din læge er professionel og vant til at tale om pubertet og udløsning.

Vi håber at dette er svar på dit spørgsmål. Du er altid velkommen til at kontakte os igen på chat eller telefon på nummeret 70 20 22 81 alle hverdage fra 15.00-19.00.

Med venlig hilsen
Sexlinien

XX138
Gå tilbage til brevkasse