Hvordan fungerer den seksuelle lavalder?

Af Pige på 14 år

Jeg er godt klar over det her med sexuel lavalder. Vi har også haft om det i skolen. Nu er det sådan at jeg har fået mig en virkelig sød kæreste, han er 16. Han er bare så kær og hensynsfuld. Vi har jo snakket om det her med sexuel lavalder og han er helt med på det. Men vi gør så det engang imellem når vi fx sidder på sengen og ser en serie så har jeg bare tæer og bar overkrop og så fx jeans på. Det synes vi begge to er ret sexy og min kæreste kan virklig godt lide det. Jeg synes vi begge to får noget ud af det men er kommet lidt i tvivl om vi overtræder reglerne, det mener jeg jo ikke vi gør. Hvad siger i?


Svar
Hejsa
Tak for at skrive ind. 
Det lyder som om at du har fundet dig en rigtig sød og respektfuld kæreste. Det virker til at i har det hyggeligt sammen, hvis i nogensinde skulle få lyst til at have sex med hinanden, så er loven om den seksuelle lavalder meget relevant indtil at du fylder 15 år.

I Danmark er det ulovligt at have samleje eller andre former for sex med en person, der er under 15 år. Det betyder at i forhold til jeres situation, så er det helt lovligt at kigge på hinanden eller sidde tæt på hinanden, selvom man ikke har så meget tøj på. Men lige så snart man begynder at berøre hinandens intime zoner såsom bryster, bagdel eller kønsdel, så er det man begynder at betragte det som ulovligt. 

Indtil du er fyldt 15 år. kan i eventuelt forsøge at snakke om hvad i godt kunne tænke jer, at gøre ved hinanden. Er der noget i virkelig godt gad at prøve eller omvendt er der noget du virkelig ikke har lyst til at prøve? Samtidigt kan i begynde at snakke om, hvordan i kan gøre det trygt for hinanden den dag i skal have sex - måske skal i huske hinanden på at det ikke skal gå alt for stærkt eller hvordan kan i vide at den anden person, har lyst til at have sex? Det er vigtigt at sørge for at det er begge personer, der har lyst til sex. For nogle kan det være lidt overvældende at prøve noget helt nyt, derfor kan det være en god idé at snakke om det inden man har sin første gang.

Vi håber at dette er svar på dit spørgsmål. Du er altid velkommen til at skrive igen eller kontakte os på chat eller telefon alle hverdage fra 15.00-19.00 på nummeret 70 20 22
81.

Med venlig hilsen
Privatsnak
XX22
 
Gå tilbage til brevkasse