Hvorfor bliver jeg ikke våd, som jeg plejer?
Af Pige på 19 årHej, jeg har været sammen med min kæreste i snart 2 år. De sidste par måneder har jeg haft lidt problemer med at blive våd. Eller jeg har ikke noget problem med at blive våd, men jeg er tør igen efter 15 min måske, hvilket jeg virkelig ikke plejer at være. Vi plejede at have sygt god sex, men nu tørre jeg bare ud, så tror enlig ikke det er ligeså godt, som det plejer at være, for nogen af os. Og det er nærmest hver gang vi har sex. Kan det have noget at gøre med at jeg stoppede på p piller? Det skal lige siges at jeg bestemt føler at jeg stadig bliver tændt af min kæreste.
Svar
Hej med dig.
Og tak for din besked!
Der kan flere årsager til, at du bliver tør under sex, men det er helt almindeligt, og rigtig mange oplever det på et eller andet tidspunkt i deres liv.
Det kan sagtens ske, når man fx begynder eller stopper på P-piller, som du selv skriver. P-piller kan give en ubalance i østrogenniveauet, som er det, der får dig til at blive våd. Især ved overgangen til og fra p-piller kan kroppen blive lidt "forvirret".
Derudover er der også andet medicin, der kan give dig tørhed i skeden. Fx antidepressiv, allergimedicin eller antibiotika. Prøv at læs indlægssedlen eller google, hvis du er på noget medicin, og læs om de mulige bivirkninger - det kan være tørhed i skeden eller udtørrede slimhinder er én af dem. Nogle oplever også problemer med udtørrede slimhinder, hvis man har meget stor brug af sæbe i skeden. Det kan være med til at udtørre slimhinderne.
Derudover kan det også skyldes nogle psykiske årsager, hvis du fx er stresset, eller har det dårligt psykisk på andre måder. Hvis dit hoved er et andet sted, du har tankemylder eller din krop er meget stresset, så kan kroppen lukke ned for funktionen til at blive våd. Det kan blive en lidt dårlig spiral, fordi man så kan komme til at stresse over, at man ikke bliver våd, og at det måske ikke er lige så dejligt for ens sexpartner - og så får man endnu sværere ved at blive våd. Her kan det være en god idé at sige det højt til sin sexpartner, så tankerne ikke kun kører rundt i hovedet. Dette kan sagtens ske selvom du stadig føler, at du tænder på din kæreste.
Uanset årsagerne, så er der rigtig mange, der har glæde af at bruge glidecreme, når de ikke bliver så våde, som de gerne vil. Der også mange, der bruger det, bare fordi de oplever, det giver ekstra nydelse. Glidecremen kan fungerer ligesom det naturlige væske, du selv laver. Du kan smøre lidt på fingrene og putte dem op i dig eller rundt om skedeåbningen, eller du kan smøre det på din partners kønsorgan eller et stykke sexlegetøj, hvis i bruger det. Hvis du ved, du har glidecremenen liggende, kan det også være med til at tage lidt af "stressen" eller "presset" af, hvis du bekymrer dig om ikke at blive våd. Du kan læse lidt mere om brugen og de forskellige typer af glidecreme på vores hjemmeside her: Glidecreme. Og nu kan det endda købes i flere supermarkeder, på apoteket eller i en sexshop.
Vi håber du fik svar på dit spørgsmål. Ellers er du altid meget velkommen til at kontakte os igen. Vores åbningstider er alle hverdage fra 15-19 på telefonnummer: 70 20 22 66 Bh Sexlinien, xx24