Den sødeste pige i klassen
Af Dreng på 15 årJeg er en 15-årig dreng som har den sødeste pige i min klasse. Næsten hver dag efter skole følges vi hjem(vi bor på sammen vej). Jeg synes det er super hyggeligt at følges med hende. Når vi skal følges så venter vi på hinanden for at såden vise man gerne vil følges. Jeg syntes virkelig hun er sød og måske den sødeste pige jeg kender. Vi går i 9-klasse og går ud af skolen slut Juni. Efter sommerferien skal hun på efterskole. Jeg vil virkelig gerne fortælle hende hvad jeg føler for hende og vide om hun måske også kan lide mig, men ved bare ikke hvordan jeg skal gøre det, uden det bliver alt for akavet. Håber i kan hjælpe.
Svar
Hej med dig
Hvor er det dejligt, at du har mødt en pige, som du synes er så sød! Det lyder som om, I allerede har et godt venskab, og at I nyder at følges hjem og bruge tid sammen. Det er i sig selv et rigtig godt tegn.
Som du selv skriver, kan det være svært at få sagt, hvad man føler - især når det handler om nogen, man virkelig godt kan lide. Men det er helt naturligt at være nervøs, og du er langt fra den eneste, der har det sådan.
Det behøver ikke være en stor og dramatisk erklæring – nogle gange kan små skridt gøre en stor forskel. Du kan f.eks. starte med at sige til hende, at du synes, det er hyggeligt at følges, og at du synes, hun er sød. Det kan være en god og naturlig måde at vise dine følelser på uden at det bliver for overvældende.
Du kan også spørge, om hun har lyst til at hænge ud sammen uden for skolen en dag. Det viser hende, at du gerne vil bruge mere tid sammen med hende - og det kan give jer en god mulighed for at snakke lidt mere stille og roligt. Måske får du der en god fornemmelse af, om hun også føler noget for dig.
Du nævner, at hun skal på efterskole efter sommerferien, og det er helt forståeligt, at det fylder lidt i dine tanker. Men prøv ikke at lade fremtiden stå i vejen for det, du føler nu. Det vigtigste er, at du får sat ord på dine følelser – også selvom det føles lidt akavet. Ofte bliver det meget mindre pinligt, end man forestiller sig.
Det kræver mod at fortælle nogen, hvordan man har det - og det mod har du allerede vist ved at skrive her. Held og lykke med det hele!
Vi håber, det var svar på dit spørgsmål. Ellers er du velkommen til at skrive igen. Du kan skrive til os på brevkasse eller chat. Du kan også ringe til os på 70 20 22 81.

Med venlig hilsen
Privatsnak
xx134
Privatsnak
xx134