Kløe i pubeshår

Af Dreng på 22 år

Hej Hvordan kan det være at mit hår klør omkring kønsorganer (pikken) er det fordi det er så varmt i disse her dage ? Jeg vasket det hver dag? Jeg har godt nok en del hår der er blive lidt stort, men kan det har noget betydning. Skal ha det trimmet nu her inden så længe, da jeg nok skal være sammen med en pige om 14 dage og synes det er bedst og få det trimmet, men har hørt jeg skal smørre lige efter så det ikke klør. Hvor tit anbefales det og få det trimmet ?


Svar
Hej med dig og tak for dit spørgsmål.
Der kan være mange årsager til at det kan klø i hårene omkring pikken. Varme og fugt kan helt sikkert godt være en af dem – og det lyder super klogt at du vasker dem når du er i bad.
Den forskel man måske skal være opmærksom på, er om der også er en form for udslæt. Hvis der er nogle røde knopper eller plamager kan det feks tyde på fladlus, fnat eller svamp. Det er alle ting der kan give udslæt og kløe i skridtet.
Det er slet ikke sikkert, at det er det der er aktuelt for dig. Men hvis du alligevel har tænkt dig at trimme hårene lidt, kan du med fordel lige se om der skulle være en form for udslæt.
Hvis der er det, kan du evt skrive eller ringe til os, for at blive lidt klogere på hvad det kunne være. Alternativt kan du tage forbi lægen og få kigget på det.
Der er ingen regler eller anbefalinger for hvor ofte man bør trimme hårene. Det er udelukkende hvad man selv foretrækker. Men hvis man har rigtig meget hår, kan det godt give lidt ekstra anledning til gener. Udelukkende fordi, at hår kan holde på fugt og snavs. Men når du vasker det regelmæssigt, synes vi ikke det er noget du skal være bekymret for.
Du har fuldstændig ret i, at det kan klø efter en intimbarbering. Det er dog mest hvis du bruger en skraber og altså barberer hårene helt væk. Hvis man ”bare” trimmer dem kortere med en saks eller en elektrisk trimmer, er det ikke lige så hyppigt at det klør. I daglig tale kaldes kløen efter barbering for ”skægpest”. Det opstår når man klipper hårene helt ned til huden, og der så trænger bakterier ned i hårsækkene. Så kan det klø og give røde knopper. Det bedste man kan gøre for at forebygge det er hygiejne. Hvis man sørger for at vaske huden med sæbe både før og efter man barberer sig, så er man langt. Man kan som du også selv siger, bruge en ”after shave” lotion bagefter. Det hjælper med at slappe af i huden omkring hårene, og gør det sværere for bakterier at trænge ned i huden. Desuden er det også en rigtig god ide at barbere i hårenes retning.
 
Vi håber du kunne bruge svaret.
Du er også altid meget velkommen til, at ringe til os på 70 20 22 81 eller chatte på hjemmesiden.
Mvh Privatsnak xx21
Gå tilbage til brevkasse