Bange for at springe ud som femboy

Af Transperson på 14 år

Hej privatsnak Jeg er bisexuel femboy plus en furry men jeg bange for at sprænge ud som femboy. Jeg er bange for at blive drillet og at folk omkring mig vil blive sure eller kalde mig for ting


Svar
Hej
Tusind tak for dit spørgsmål. 
Husk, at der er mange der går med de helt samme tanker som dig. Det er en helt naturlig proces i det at finde sig selv, og stå op for den man er. Derfor er det også super sejt at du har skrevet herind og taget de første skridt til at stå op for den du er. Det er godt at snakke med andre, der har stået i samme situation som dig, og det kan gøres ved at finde andre online fællesskaber, og en anbefaling er også at kontakte LGBT+ https://lgbt.dk/raadgivning/ 

Det er ganske forståeligt at man kan være bange for hvordan mennesker omkring sig vil reagere, når man springer ud og identificerer sig med noget, der er i nogles øjne kan være anerledes fra normerne. I de færreste tilfælde, hvor folk reagerer negativt bunder det ud i fordomme og misforståelser og har intet med dig som person at gøre. For de fleste går det bedre end forventet, at få fortalt sine omgivelser om sin seksualitet, og det er sjældent, at man fortryder sit valg. Andre oplever det også som noget af det bedste de har gjort for sig selv. 

Det kan være en god idé at gøre op med dig selv, hvordan du har lyst til at fortælle det til dine venner og familie. Nogle har i første omgang lyst til at fortælle og dele sine tanker om det til en god ven/veninde eller en fra familien. Måske kan du allerede nu komme i tanke om en person i dit liv, som du vil kunne fortælle det til, og som vil kunne støtte dig gennem den her proces. Du skal mærke efter hvad der føles rigtigt for dig. Ikke desto mindre er det vigtigt at tage tingene i dit tempo, du behøver ikke springe ud på en gang. Så har du nemlig også tid til at tænke over dine følelser og tanker om den proces du gennemgår. 

Hvis du har behov for mere rådgivning til hvordan du eventuelt kunne lufte dine tanker til dine venner eller familie, kan du også ringe eller chatte med en rådgiver på alle hverdage mellem kl. 15 og 19 på telefon: 70 20 22 81

Med venlig hilsen
Privat Snak, xx22
 
Gå tilbage til brevkasse