sex med en jeg ikke er kærester med
Af Pige på 15 årHej jeg er en pige på 15 år men bliver 16 her om en måned, jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre har brug for hjælp, jeg har skrevet med denne her dreng i tre måneder og vi har mødtes tre gange. Vi er ikke kærester men han har sagt han elsker mig, sidste gang vi sås var hjemme hos ham hvor han “ gav” mig finger, jeg tror ikke helt han gjorde det fordi han stak den ikke helt ind hvis det giver mening men jeg vidste heller ikke om han gjorde det var første gang, når men så ender jeg med at give ham blowjob og handjob til sidst, jeg kunne godt lide det hele, men vi skal ses her igen om lidt under to uger og han vil gerne have sex, jeg vil også rigtig gerne men det bare hvordan? Jeg er bange for jeg er for stram eller den ikke kan komme ind har selv prøvet at give mig self finger men det gjorde lidt ondt og jeg kunne ikke stikke den helt ind, jeg ved heller ikke om jeg gør det rigtige at have sex med en jeg ikke er kærester med selv om jeg gerne vil….
Svar
Hej. Tak for din henvendelse.
Det er hverken rigtigt eller forkert at have sex med en, man ikke er kærester med. Så længe I begge har lyst. Det kan være rart at have sex for første gang med en man er tryg ved og føler at man kan være ærlig og sårbar sammen med. Det er særligt vigtigt at være trygge ved hinanden, hvis man er lidt bange eller nervøs.
Du har en enkelt gang prøvet at han havde en finger oppe i din skede, hvor det var svært at mærke hvor langt oppe den var. Når du selv har forsøgt, har det gjort lidt ondt. Det giver mening, at du med de erfaringer er bange for at være for stram og at det vil gøre ondt. Det er vigtigt at huske på, at man ikke nødvendigvis behøver at få hele pikken op i skeden i første forsøg. I kan tage jer tid, og udforske din skede med fingrene, indtil det føles rart og trygt for dig at gå videre til pikken.
Når sex i skeden gør ondt og skeden føles for stram, så handler det ofte om at man er nervøs og anspændt. Det er en lidt besværlig reaktion kroppen har, som kan gøre at man bliver endnu mere anspændt. Men egentlig handler det om, at kroppen lukker af, når den ikke er tryg. Sex skal ikke gøre ondt. Det er vigtigt at tage sig god tid, holde pauser og gøre alt dét der føles dejligt som at kysse og røre hinanden. Det hjælper ofte at tale med sin sexpartner om, hvad der føles rart og hvad man er bekymret for.
Vi håber at dette svar kan hjælpe dig videre. Du er altid velkommen til at kontakte os igen på chat eller telefon på nummeret 70 20 22 81 alle hverdage fra 15.00-19.00.
Med venlig hilsen
Sexlinien
Xx138