Hej med dig, og tak for dit spørgsmål!
Det er en besked med rigtig mange elementer, og vi vil gerne svare på dem alle. Selvom de hænger sammen, kan vi måske starte med at skille dem lidt ad. Det overgreb, du beskriver, er meget alvorligt, og slet ikke noget du, eller nogen, fortjener at opleve. Derfor er vi også glade for at høre, at du har fået hjælp og støtte til at bearbejde det med en psykolog. Vi håber, at du også har talt med nogle gode mennesker i din nære omgangskreds om det og fået al den omsorg du fortjener.
Når man er blevet udsat for noget voldsomt og grænseoverskridende, så kan det godt sætte sig i kroppen lang tid efter. Selvom man har bearbejdet en voldsom oplevelse til en grad, hvor ens liv og hverdag fungerer, så kan erfaringen godt blive aktiveret igen, når man nærmer sig en oplevelse, der kan “minde kroppen” om den grænseoverskridende erfaring. Du skriver netop, at det har siddet meget i dig, og at du derfor har holdt dig fra situationer, der kunne udvikle sig til noget intimt. Du skal vide, at det er en helt normal måde at reagere på det, du har oplevet. Og det er der mange, der vil kunne genkende. Det er en måde, din krop forsøger, at håndtere, at intimitet på et tidspunkt har været forbundet til noget “farligt”. Samtidig så frarøver den håndtering dig muligheden for netop at få en tryg og dejlig intim og (på sigt) seksuel oplevelse, som du længes efter og fortjener. Det giver god mening, at det føles svært og overvældende, men du er allerede på rette vej, og har jo f.eks. haft modet til at skrive herind!
Det gode er, at den måde, at håndtere din erfaring på kan ændres på sigt. Det kan være hjælpsomt at gå meget langsomt frem, i et tempo, der føles både trygt og bare en lille smule udfordrende. Det kunne f.eks. være som du skriver: at holde i hånd, eller at give et klem eller et kram, stryge en over armen, holde øjenkontakt længe. Det kan være vigtigt, at få gode små oplevelser, hvor man mærker sig selv og stille og roligt mærker både sine grænser og lyster: Derfra kan man få modet til at gå længere og længere frem.
Det er virkelig sejt, at du kaster dig ud i dating og at opsøge det romantiske mere, og det er også vigtigt, at huske at give dig selv det skulderklap: at du virkelig allerede er på vej! Det giver rigtig god mening, at du bliver nervøs omkring både sex og også at kysse, når det er første gang. Det er nok umuligt at undgå, at man vil være nervøs første gang, man prøver noget nyt. Når det er sagt, så er næsten alt sex og alle kys forskellige, når det er med forskellige mennesker, og langt de fleste bliver supernervøse første gang de skal kysse med en ny person. Så det kommer du højst sandsynligt ikke til at være alene om. En masse seksuel erfaring gør ikke nødvendigvis én bedre med en ny partner, da alle kroppe er forskellige og det er kommunikation, nærvær og nysgerrighed på hinanden, der gør kys, intimitet og sex dejlig. Der kan være mange forventninger eller idéer om, hvordan den første gang skal være. Ofte er det anderledes, end man forestiller sig eller man hører. Måske er det mere sjovt, fjollet og akavet end det er sexet og filmagtigt og det er helt normalt. Det vigtigste ved ens første seksuelle oplevelse med en anden, er egentlig at man føler man kan være tilstede, er tryg og lader lysten guide én. Man behøver ikke følge en opskrift, og man behøver ikke have penetrerende sex til at starte med.
Det er helt op til dig, hvor meget du har lyst til at dele med en kommende date/partner, både når det kommer til at være din første gang og om overgrebet. Det kan være, at det kan føles rart, at få det sagt og det får dig til at slappe mere af, men det kan også være, at det føles bedre, at vente til du er blevet tryg med den anden person. Når det kommer til sex, kan det måske lette et pres at få fortalt, at det er første gang og måske gøre den anden mere opmærksom på dig? Måske føles 20 år “gammelt”, men du skal vide, at der er rigtig mange, der har deres seksuelle debut i løbet af 20erne, af alle mulige grunde. Det er en kæmpe tillidserklæring at få at vide, at nogen tilvælger én, når det netop er deres første gang. En god sexpartner vil være mere beæret, end undrende over at få det af vide.
Det er rigtig vigtigt for os, at sige, at det ikke er meningen, at hverken onani, sex eller gynækologiske besøg skal gøre ondt. Og sådan behøver det ikke at være. Vi forstår godt, at du bliver nervøs, når du får at vide, at du måske har vaginisme, men det ikke bliver fulgt op på. Når du skriver, at du har opgivet onani, pga. smerter, tænker vi, at det faktisk er alvorligt og værd, at få hjælp til. Det kan gøre tanken om sex mere tryg at vide, at man kan have sex med sig selv på en dejlig måde uden smerter.
Det er tydeligt, at du har reflekteret over de her ting og er god til at sætte ord på det. Selvom du allerede har gået i terapi omkring selve overgrebet, så tænker vi, at det kunne være godt, at få hjælp til den proces du er i nu, som faktisk handler om, hvordan det påvirker din nutid, hvor du netop søger romantik. Det er rigtig vigtigt at have nogle tæt på sig, som man kan tale med de her ting om. Har du f.eks. en god veninde eller en forælder, du føler dig tryg ved? Vi tror også, at det ville være godt at få hjælp af en psykolog eller terapeut til at tale med om dine tanker og bekymringer om det intime og romantiske, der fylder lige nu. Det kan også være nyttigt at tale med en terapeut om dine smerter forbundet med onani. For nogle hjælper det faktisk at bearbejde det terapeutisk. For nogle er lægen eller en fysioterapeut til hjælp. Men det lyder ikke som en rar oplevelse hos gynækologen sidst, og derfor kan det måske være fint, at tale med en terapeut om, hvordan du skal gribe et eventuelt nyt besøg hos gynækologen an.
Vi håber svaret var til hjælp og ønsker dig al held og lykke fremover!
Du er altid velkommen til at ringe eller skrive herind på chat, hvis du har brug for mere rådgivning eller det kunne være rart med en at tale med.
De bedste hilsner,
Sexlinien (XX11)