Forskel på stiv pik og stive nipples

Af Dreng på 15 år

Hvorfor har drenge stiv pik så mange gange om dagen når pigerne kun får stive nipples en gang om dagen.


Svar
Hej med dig og tak for dit spørgsmål.

Selvom man siger at begge dele ”bliver stive” er pikken og nipples, to vidt forskellige organer, der opfører sig på to helt forskellige måder.
I penis er der svulmelegemer der fyldes med bold, så penis bliver stiv. Dette kan som du skriver ske flere gange om dagen helt af sig selv. Især når man er i puberteten. Derudover bliver penis stiv når man er seksuelt opstemt.
Og det er her hvor nipples og penis kan tænkes at gøre det samme. Nipples kan nemlig også blive stive, når man bliver opstemt eller ved berøring.
Men brystvorten har ikke et svulmelege på samme måde som penis. Det er små muskler i brystvortens væv der aktiveres ufrivilligt af kroppen, der gør brystvorten stiv og spændt op.
Nipples kan feks også blive stive hvis det er koldt eller når man ammer sit barn.
Det er meget forskelligt både hvor ofte man får stiv pik, men også hvor ofte man får stive nipples. Man kan altså derfor ikke rigtig sige at piger får stive nipples en gang om dagen. De kan sagtens blive stive mange flere gange om dagen. Feks hvis man går og fryser. Det kommer helt an på hvad man laver.
 
Vi håber du kunne bruge svaret til noget.
Du er også altid velkommen til at chatte med os eller ringe på 70 20 22 81

Mvh Privatsnak
xx21
 
Gå tilbage til brevkasse