Er det normalt at onanere, når man er 12?

Af Pige på 12 år

Jeg er begyndt og røre ret meget ved min "pussy". Det kan godt være flere om dagen. For det meste rækker jeg bare lige ned i bukserne for og mærke hvordan den har det men nogen gange blir jeg også ved og røre til jeg får det dejligt. Er det normalt og røre så meget ved ens pussy når man er 12?


Svar
Hej og tak for dit spørgsmål!

Det kan være meget forskelligt, hvor gammel man er, når man begynder at onanere eller røre ved sig selv. For mange opstår trangen i forbindelse med puberteten, hvor man begynder at få nye lyster og måske også tænker mere på sex generelt.

Det er derfor helt normalt og naturligt, at du som 12-årig er begyndt at udforske dig selv og finde ud af, hvad du synes er rart. Den rare følelse, du beskriver, når du rører ved din skede eller pussy, er det, man kalder en orgasme. Når man får en orgasme, frigiver kroppen glædeshormoner, som giver den dejlige følelse.

Det er meget forskelligt og helt individuelt, hvor ofte man onanerer. Nogle gør det flere gange om dagen, andre flere gange om ugen og nogle kun sjældent. Det er også helt naturligt at have perioder, hvor man har mere eller mindre lyst.

Der er altså ikke en rigtig eller forkert måde at gøre det på. Det vigtigste er bare, at du mærker efter, hvad du har lyst til, og gør det, der føles rart for dig.

Vi håber at du kan bruge vores på dit spørgsmål. Du er altid velkommen til at skrive igen eller kontakte os på chat eller telefon på nummeret 70 20 22 81 alle hverdag fra 15.00-19.00. 

Med venlig hilsen
Privatsnak

XX37

 
Gå tilbage til brevkasse