Hvorfor føles mine orgasmer så forskellige?
Af Pige på 14 årVed ikke om i kan svare på det. Har bare tænkt på hvorfor jeg kommer så forskelligt. Altså jeg har hverken været sammen med drenge eller piger men tænker bare på at når jeg er sammen med mig selv så er mine orgasmer vildt forskellige. Nogen gange varer min orgasme helt kort, måske bare et splitsekund, andre gange er den helt vild lang og jeg kan ligge og vride mig på sengen i sygt lang tid og er træt bagefter. Og jeg syns jo ellers jeg bygger op på samme måde og hidser mig selv på samme måde. Så hvordan kan det mon være at det virker så forskelligt? er det normalt nok? Jeg tør desværre ikke spørge mine veninder om deres orgasmer også er forskellige.
Svar
Hej, og tak for dit spørgsmål.
Når ikke, du føler, at du kan spørge dine veninder, er det godt, at du skriver herind! Men nogle gange kan det også være rart at få åbnet op for at kunne snakke om lidt ”pinlige” ting med sine tætte veninder – måske de også går med lignende spørgsmål, og heller ikke tør sige det højt?
Det, du oplever, er helt normalt. Det er egentligt bare lidt sådan, orgasmer er. Selvom man gør det helt samme hver gang, kan der være forskel på, hvordan man har det i både hovedet og kroppen fra gang til gang. F.eks. hvor godt man har sovet og spist, hvor stresset eller afslappet man er, osv. Det kan have en indvirkning på alt muligt, der har med ens seksualitet at gøre, f.eks. hvor meget lyst man har, hvor nemt det er at få en orgasme, eller hvor ”vild” den er. Det kan også være, at der er forskel på, hvor tændt man har været, inden man gik i gang med at onanere, hvad man fantaserer om, idet man kommer, eller hvor lang tid det har taget at bygge orgasmen op, hvilket så kan gøre, at den kan føles forskellig. Der er også noget, der kan handle om, hvor meget man har onaneret – hvis man f.eks. onanerer flere gange i træk, kan nogen opleve, at de sidste orgasmer er mere intense end de første.
Derudover skal du vide, at ens seksualitet, og herunder også ens orgasmer, ofte udvikler sig igennem livet. Det er altså ikke unormalt at opleve, at jo ældre man bliver, og jo bedre man lærer sig selv og sin egen krop og seksualitet at kende, jo længere og mere intense bliver ens orgasmer. Og omvendt, kan der også være perioder af ens liv, hvis man f.eks. har en periode, hvor man er meget stresset eller ked af det, hvor det så kan være sværere at få orgasme, eller hvor de kan føles mindre intense.
Det korte af det lange er, at det er normalt, at orgasmer kan føles forskelligt på forskellige tidspunkter.
Hvis du har brug for uddybning, eller har andre spørgsmål, er du selvfølgelig altid velkommen til at kontakte os igen, enten her, på chatten, eller på telefonnummer 70 20 22 66 på hverdage ml. 15-19.
Mvh. Sexlinien, XX33